Om alder, tid og så’n.

”Hvis jeg vågner og ikke har ondt nogen steder, er det fordi jeg er død!” En sætning udtalt af vores grand elderly lady, Lise Nørgaard… mener det var i Aftenshowet på DR1. Pragtfuldt… jeg grinede højt i min sofakrog. Hvilken evne til at bruge sproget, så meningen kommer knivskarpt igennem!

Jeg har føjet citatet til min samling af kloge ord. Jeg finder det, i min modne fase, rart at få pillet illusioner og blændværk ud af realiteterne. Som eksistentialismen udtrykker det, så er eneste vi ved med sikkerhed, er at vi bliver født og at vi en dag skal dø. Det er jeg helt ok med, bare det varer længe nok til at jeg kan nå alt det jeg vil 

Når jeg mindes, hvor meget jeg kunne overkomme som ung, kan jeg godt blive lidt træt af mit sportsskadede knæ og større behov for at hvile. Det var da meget sjovere at gå ud i livet med drømme og idealer som vejledere, herligt uvidende om, at også jeg en dag ville mumle ”Verden er af lave”! Min ungdom sprudlede af optimisme, jeg troede virkelig på at ”vi” (rettroende) nok skulle nok få ryddet i smerte, uretfærdigheder, krige og kedeligt tøj, så verden blev det jeg ønskede mig, retfærdig, balanceret, fuld af kærlighed. Mine lasede cowboybukser var overmalede med slagord og jeg sang med ildhu med på ” Are you going to San Francisco, be sure to wear some flowers in your hair…” Verden var sort/hvid, og man skulle ikke stole på folk over 30! Ha!!!

Men ærligt talt var det nu også anstrengende, at gå igennem alle de udfordringer/prøvelser/med- og modgangstider, som nu er blevet til solid livserfaring. På nuværende tidspunkt øver jeg mig på at leve et liv i så meget mindfullness, som kan lade sig gøre. Et skridt af gangen er et godt udgangspunkt. Men der er også dage hvor jeg bliver meget vred og skræmt over den nutid jeg lever i; hele mit liv har jeg arbejdet med mennesker, især børn og deres forældre, hvilket har gjort mig til halsstarrig humanist. Det gør det svært, at vende det blinde øje mod fascistiske tendenser, som i min optik er i gang med at sætte nogle dystre fremtidsudsigter for de yngres liv.
Men! Her kommer mit meget yngre jeg til hjælp med et løfte til mig selv: ” Når jeg opdager, at jeg sidder og siger, at det var bedre i gamle dage, så vil jeg huske, at det bare er mig, som ikke længere kan følge med!” Formuleret af den vrede teenager, jeg engang var, i et kæmpe oprør mod mine forældre, men jeg kan kun sige ja!

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *