Var der nogen som sagde skolereform?

I betragtning af hvor relativt få borgere, som bebor dette lille land, så er der godt nok mange meninger om dette og hint. I forsøget på at få en slags sammenhæng ud af dette faktum, så har vi organiseret os via repræsentanter i en konstruktion som spænder fra det nære forum (feks. skolebestyrelser) til det overordnede (feks. folketinget).
Visse emner interesserer kun et mindretal… andre har det med at skabe iltre debatter.
Visse folkevalgte har en klar erkendelse af, hvad de har forstand på (og spørger en fagperson om det de ikke ved), andre synes at mene, at de ved det hele selv.

Hvad angår grunduddannelsen af de opvoksende generationer, så har vi (næsten) allesammen en mening. Om ikke andet fordi vi selv har gået i skole. Eller fordi vi har en bestemt holdning til, hvad børn har brug for at lære… og hvordan!

I skrivende stund er børn og lærere mødt op til et nyt skoleår, der under ledelse af den målbevidst smilende Antorini, er temmelig forandret.
Hvor længe har det taget at gennemføre denne forandring?
For kort tid!
Dette siger jeg helt uden tøven, for både de børn, som er gamle nok til at tænke fremad og deres sædvanligvis trofaste vejvisere ud i læring (lærere og pædagoger), er ikke helt sikre på, hvad der skal ske. (Læs “Pædago’ Nok” for inside information her og nu.)
Selv når vi trækker den normale skepsis overfor det ukendte fra, så er det bekymrende.

Hvorfor skulle det gå så hurtigt, at mange af de berørte fagpersoner ikke har nået at gøre sig klar til de nye krav??

Stakkels børn!

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *