Make love not war!

Jeg ved godt, at min stemme er et mikroskopisk bling i den store sammenhæng. Og min indflydelse strækker sig næppe længere end at sætte et halvhjertet kryds når politikerne har bejlet til min tillid.
Men jeg har svært ved at leve med det, når statsledere af enhver art puster sig op og griber til vold! Jeg vil ikke have mere krig, og der er rigeligt med børn allerede, som må vokse op uden forældre, tabt i væbnede konflikter! Make love, not war 🙂

Men der er klart en vanskelig situation at håndtere, og det er en stor udfordring for de mennesker, som helst vil se sig selv pænt omtalt i fremtidens historiebøger. Det kom nok lidt for let, dengang Gorbatjov smed håndklædet i ringen. Der skal nok en del finere justeringer til, hvad angår alle landes udenrigspolitik. Ihvertfald virker det, som om de hårdt prøvede østlige naboer igen har søgt tilflugt hos en leder, som foretrækker de gamle dages  udtryk og styringsmetoder. En skræmmende mand, hvis du spørger mig; men jeg bliver også nemt bange, når jeg ser et par øjne, som ikke udtrykker nogen følelser.

Men det er som det er. Der holdes krisemøder i hele verden inklusive mit lille Danmark, mens journalisterne jager rundt efter breaking news. Hvilket jo i princippet er at finde personer, som ikke er blege for at sige noget, som giver gode overskrifter. Tag feks. Lene Espersen (K), der med indignationens kraft udtalte, at nu skulle vi se at få oprustet! Det var breaking my heart nyheder… men måske har hun også lige set den glimrende film om Jernladyen, som ikke tøvede med at sætte hårdt mod hårdt ved Falklandsøerne. Hun “vandt”… men var det alle de døde mennesker værd? De eneste som synes at have en win-win situation i disse væbnede konflikter, synes at være våbenindustrien.

Ingen tvivl om, at vores klode måske har et problem foran sig; Hr. Putin gør godt nok gjort indtryk med sine sidste handlinger. Men er det så meget anderledes end når verdens ledere har kastet den militære  pression ind over feks. Iran? Afghanistan? Eller endnu længere tilbage i historien… Indien, det meste af Afrika og Grønland. Det har jeg svært ved at se. Det virker som om nogen lande har mere berettigelse til at kaste sig over andre lande end andre. Det sete afhænger af øjnene som ser.

I virkeligheden kunne jeg korte dette indlæg ind til ganske få ord:
LAD VÆRE MED AT GÅ I KRIG!
Tryk skaber modtryk, en vending fra fysikken, hvor man ved ganske enkle forsøg, konkret kan påvise denne tese som den uomtvistelige sandhed.  Der er andre, langsommere metoder; selv Sydafrika måtte til sidst  opgive sin besynderlige apartheid politik for at komme tilbage i det gode selskab.
Økonomiske sanktioner rammer godt nok hårdest mod de svage; statsledere over hele kloden har sjældent svært ved at sikre, at deres egen rede er foret med udsøgte dun. Men selv svingfjer kan varme i kolde nætter, hvis man samtidig ved, at der er nogen udenfor, som gør deres bedste for at hjælpe.

Udvikling går langsomt. Og kan ikke forceres. Lad os passe på freden og dele den med hinanden.

 

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *