De “gode gamle dage”?

“Verden er af lave!” Tænk engang, den sætning dukker lidt for ofte op i min nutid, når jeg har svært ved at genkende mit lille Danmark. Men værre er det, når næste statement lyder: “Det var meget bedre i gamle dage.”
Jeg var en af dem, som var teenager i 1960’erne, og ovenstående udsagn daglig kost fra de “reaktionære gamle” (over 30!). Lovede mig selv ALDRIG at blive som dem. Så en af løfterne fra mine unge, oprørske dage, er at huske, at den slags udsagn sandsynligvis er udtryk for at hukommelsen svigter! Men ærligt talt, så er det gået op for mig hvilket orgie af FRIHED, jeg er vokset op i; hvilket selvfølgelig også var ret kaotisk, med svære udfordringer her og der.
Det var skønt, fordi de snærende borgerlige regler fra barndommen blev afskaffet, og der var frit valg på alle hylder. Inklusive “make love not war” og bh’erne som de dristige rødstrømper brændte af på Rådhuspladsen. For nu skulle brysterne også befries.

Jeg var en af dem, som ikke var særlig begejstret for min familie og den opdragelse, som forældrene havde med hjemmefra. Så det var bare skønt at kunne mene, gøre, tænke lige præcis hvad jeg ville.
“Vi lever i et frit land” var en meget brugt vending dengang. Feks. i skænderiet med mor, når hun ikke fik lov at bestemme min påklædning, fordi jeg hellere ville DØ end vise mig offentligt i nyt tøj; tøjstilen for de seje var jo overtegnede laser og pjalter. En mode, som jeg tog til mig som 13 årig, efter at være klædt ud som hippie til fastelavn; det føltes bare så godt, at det blev min nye stil.
Sikke en magt at have overfor en, som helst ville bestemme alt!

Efter folkeskolen blev jeg erklæret for dum til at starte i gymnasiet, så der var ikke andet at gøre end at få arbejde. Og siden emigrere et helt år til New York City (på det tidspunkt næsten lige så eksotisk et rejsemål som Mars) som au pair hos en amerikansk familie.

Siden kom HF, på Avedøre Statsskole, som dengang var en prøveklud for ledelsesforsøg. Hvor det lykkedes mig via min altid svigtende evne til at holde mund, at blive formand for et ledelses team sammensat af lærere, praktisk personale og “den kommiterede”, som i andre sammenhænge ville have været den enerådende rektor. Så syret!

Jeg fandt sammen med og fik to børn med min barndomskæreste tidligt. Så var jeg klar til at opsøge de hensygnende rester af rødstrømper med basis grupperne, hvor vi herligt unuanceret kunne blive enige om, at det var mændenes skyld det hele. Og socialismen, uh, hvilket korstog! Det fyrede ordentligt op under de kedelige søndagsmiddage i familiens skød, når jeg luftede mine revolutionære ideer. De var meget trætte af mig, hvilket var ret forståeligt, for jeg var så klog, som man kun kan være som meget ung, og stadig har idealer og illusioner i behold.

Siden blev jeg skilt, og lagde grunden til en rigtig træls 30 års fødselsdags krise; fordi jeg havde prøvet ALT! Gift, fået børn, skilt inden jeg var 27, og nu lå fremtiden kedelig og forudsigelig foran mig. Snøft.
Jeg var netop færdig med socialpædagogisk seminarium, som havde været et festfyrværkeri af solid viden på den ene side, og “find din grænse og overskrid den” aktiviteter på den anden. Så der blev godt nok stille bagefter, da hverdagen indfandt sig.

Men jeg havde ret i, at den fødselsdag var et vendepunkt; foran mig lå arbejdslivet med sin forudsigelighed. Det blev aldrig så lalle-frit igen; til gengæld fik jeg et rigt og varieret liv, som jeg stadig ikke er i nærheden af at give slip på.

Så… var det bedre i gamle dage? Det var ihvertfald sjovt indimellem, og tøjbudgettet til at overse.
Når jeg ser tilbage kommer jeg til at smile, men også ryste på hovedet, for noget af det jeg opsøgte og oplevede, var godt nok skørt.
I virkeligheden er “gamle dage” nok bare et udtryk for de udfordrende eksperimenterende år, hvor man bevæger sig fra barn til voksen. En tid hvor man lærer sig selv bedre at kende, bliver uddannet; får brændt næsen såvel som successer.
Jeg tror, at unge mennesker idag har det ligeså sjovt og besværligt som mig. Bare på en anden måde. I virkeligheden er det vigtigste jo NU’ET.

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *