Ode til en cykeltyv

Du må have været meget træt af at gå
den dag du tog min smukke cykel
og kørte væk på den;
vil du ikke være sød at fortælle mig
hvor du har stillet den fra dig…
eller har du bare tænkt dig at beholde den?

Bare så surt
Jeg elsker mine cykelture ud i det blå
eller et lille smut ned til søen
selv om vinteren kan det ske
at jeg tager med toget et sted hen
for at se på noget nyt

Jeg har mistet så mange cykler;
grimme som pæne
virkelig træls hver gang men især nu
for den som du lige har lånt
var den pæneste jeg nogensinde har haft
en pragtfuld knalrøde sag
der kun holdt 4 måneder

Inden jeg tager stilling til indkøb af den næste
Så sig mig lige:
hvad for en slags cykel skal vi have denne gang????

 

 

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *